Forside/Produkter/Finansiel Rapportering

Slip for det tunge regnskabsarbejde. Få overblik over økonomien automatisk.

InfoSuite opdaterer jeres balancer, regnskaber og resultatopgørelser automatisk, så økonomiafdelingen bruger tiden på at forklare tallene i stedet for at samle dem.

Udfordringen

Rapportering er tung, når tallene ligger i regneark

  • Tidskrævende proces. Økonomiafdelingen skal finde tallenes sammenhæng i data fordelt over utallige regneark.

  • Svært at forklare udsving. Tallene viser, hvordan det går, men ikke altid hvorfor.

  • Manuelt regnskabsarbejde. Valutaomregning, nøgletal og konsolidering tager tid hver gang.

Gevinster

Sæt strøm til din finansielle rapportering

InfoSuite sparer jer for de mest tidskrævende dele af regnskabsarbejdet, så I kan effektivisere processen og fokusere på mere strategiske opgaver.

Du sparer tid i rapporteringsprocessen

Du kan droppe en lang række regneark og bruge tiden på strategiske opgaver.

Du får bedre indblik i dine data

Du kan analysere dine finansdata, finde svar på udfordringer og identificere muligheder.

Du får overblik over den finansielle status

Rapporter, dashboards og KPI'er opdateres automatisk, så du altid har et aktuelt billede.

Analyser

Otte analyser giver 360° overblik

Analyserne understøtter den løbende rapportering til økonomiafdeling, ledelse og bestyrelse.

  • Resultatopgørelse. Få det samlede overblik over jeres finansielle situation. Tallene er tilgængelige i koncern-, firma- og transaktionsvaluta, og I opretter og vedligeholder selv de fleksible opstillinger til hver analyse.

  • Resultatopgørelse pr. afdeling. Få det samlede overblik over indtjeningen fra jeres selskaber, divisioner eller afdelinger. Det er en effektiv måde at vise afdelingernes lønsomhed side om side, og du får hurtigt overblik over de afdelinger, der bidrager mest til indtjeningen.

  • Balance. Overblik over alle aktiv- og passivkonti og virksomhedens aktuelle status. Ændringer i resultatopgørelsen afspejles i balancen.

  • Cash Conversion Cycle. Omsætningshastigheden i dage på debitorer og lagre fratrukket omsætningshastigheden på kreditorer. Nøgletallet viser virksomhedens evne til at generere likviditet og effektive processer omkring fakturering og debitorhåndtering.

  • Cash Flow – kortsigtet. Se forskellen mellem forventede indbetalinger fra debitorer og udbetalinger til kreditorer, og nettoeffekten heraf. Overvåg de primære ind- og udbetalinger, og hold overblik over det kortfristede likviditetsbehov.

  • Valutastrømme. Med valutastrømme vises forventede ind- og udbetalinger fra kunderne og til kreditorerne – vist i valuta. Du får et godt overblik over de forventede valutabeholdninger, og hvornår du skal købe eller sælge valuta. En særlig værdifuld analyse for virksomheder, der er baseret på import- og eksport-aktiviteter.

  • Debitoranalyse. Hold øje med kundernes saldi, forfaldne beløb og kreditmax i forhold til de registrerede ordrer. Få hurtigt overblik over debitorernes gennemsnitlige betalingstid og betalingsoverskridelse.

  • Kreditoranalyse. Kreditoranalysen giver et overblik over alle kreditorer og kreditorbalancer; inklusiv udviklingstrend, gennemsnitlig kredittid samt kreditorer med et udestående, som snart forfalder. Analysen giver også indblik i, hvor meget likviditet, der er behov for på specifikke tidspunkter.

Kundecase

Sådan bruger Niebuhr Gears InfoSuite

1 gang hver måned rapporteres driftsopdelte regnskaber automatisk til bestyrelsen.

Ofte stillede spørgsmål

Spørgsmål om finansiel rapportering

Hvad er finansiel rapportering?
Finansiel rapportering handler om at indsamle, analysere og præsentere økonomiske data som resultatopgørelse, balance og likviditet, så virksomheden får et klart overblik over sin økonomi og kan træffe velinformerede beslutninger.
Hvad indeholder analysepakken til finansiel rapportering?
Analysepakken indeholder færdige dashboards, rapporter og KPI'er, der dækker områder som indtægter, omkostninger, cashflow og konsolidering. Løsningen giver et hurtigt og opdateret overblik over virksomhedens økonomiske performance.
Hvordan implementeres pakken?
Pakken integreres nemt med virksomhedens økonomisystemer og henter automatisk data. Efter opsætning kan ledelsen følge finansielle nøgletal i realtid via visualiseringer og rapporter, der er klar til brug fra dag ét.
Kan vi rapportere på tværs af selskaber og afdelinger?
Ja. Resultatopgørelsen pr. afdeling viser indtjeningen fra jeres selskaber, divisioner eller afdelinger side om side, så I hurtigt kan se, hvem der bidrager mest. Finanstallene er tilgængelige i koncern-, firma- og transaktionsvaluta.
Kan vi tilpasse rapporter og opstillinger til vores virksomhed?
Ja. I kan selv oprette og vedligeholde de fleksible opstillinger til hver enkelt analyse, så rapporterne passer til jeres virksomhed.
Mette Skov Jensen
Mette Skov Jensen
Marketing- og leadansvarlig

Klar til at se hvad InfoSuite kan gøre for jer?

Book en uforpligtende demo — vi viser jer, hvordan InfoSuite passer til netop jeres datakilder, processer og arbejdsgange.

Kommende webinarer